Vedbæk ligger i det nordlige Storkøbenhavn og derfor på kanten mellem både København og Nordsjælland. På modsatte side af vejen fra Hotel Marina ligger både havnen og Vedbæk Strand, hvorfra en badebro strækker sig ud i Øresund. 20 minutter fra Hotel Marina ligger Bakken, og kun 5 minutter derfra er indgangen til Jægersborg Hegn og Dyrehave, der er en del af UNESCO-kulturarven parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.
Hotellet hælper gerne med at arrangere og anbefale aktiviteter ud af huset såsom med kajak, cykel, løb, gåtur, tennis og golf eller byde på udflugter til kulturelle steder som Karen Blixen Museet, Gl. Holtegaard, Nivaagaards Malerisamling, eller turisternes favoritter: Kronborg Slot og Louisiana museum for moderne kunst.
Hvis man foretrækker at blive i tættere på hotellet, kan man med fordel udforske nogle af Rudersdals ruter, ideelle for børnefamilier såvel som kultur- og sportsentusiaster. Man kan eksempelvis løbe 42,195 km gennem saftiggrønne skove og luftige landskaber eller gå KulturSlangen, som snor sig fra Vedbæk Havn til Næsseslottet og Furesøen. Man går blandt andet gennem den charmerende Søllerød By, anlagt i den sene vikingetid. Udover kirken, kirkegården, og museet Mothsgården, finder man Michelin-restauranten Søllerød Kro.
Foran hotellet er der to busstoppesteder, mod Holte og Helsingør, og Vedbæk Station ligger blot 700 m fra hotellet og har forbindelse til Københavns hovedbanegård, samt Nørreport station hvor man kan skifte til metroen mod Kastrup Lufthavn.
Hotellet kan have aktiviteter eller underholdning på tidspunkter i løbet af året, hvor man som hotelgæst kan være med. Der kan forekomme gebyr på visse events.
Vi byder jer hjertelig velkommen og håber, at I vil nyde opholdet hos os.
God fornøjelse og på gensyn.
Spil golf på en af Nordsjællands smukkeste golfbaner i samarbejde med Hotel Marina
Blot 15 km. fra hotellet, finder man en af danmarks mest kendte museer. Louisiana åbnede sine døre tilbage i 1958, og har siden da været kendt for sin modernistiske arkitektoniske bygning og sit fokus på både dansk og international moderne kunst.
Louisiana laver spændende udstillinger der skifter hver sæson, samt forskellige foredrag og workshops for både børn og voksne. Så selv hvis man har været der før, vil man altid få en ny oplevelse ved hvert besøg.
Fra Vedbæk Havn arrangeres der både sejl- og fisketure for folk af alle aldre. Hop ombord på en fiskekutter og sejl ud på Øresund. Oplev suler og havørne, fang fisk og nyd naturen på vandet. Derudover er der også mulighed for at lære Stand Up Padling eller tage på sightseeing til Hven, Rungsted eller København. Lige gyldigt, hvad man vælger, kan det kun blive en sjov oplevelse!
Vedbækturen er en lille tur på blot 4.5 km hvor man kan gå rundt og udforske historien bag byen.
Turen byder på et flot indblik i byens historiske steder samt en dejlig tur gennem den flotte natur. På ruten vil man b.la. komme forbi Vedbæk havn, Grøns mausoleum samt Vedbæk Kirke.
© 2024 Hotel Marina – Designet af Aveo web&marketing